.

Nyhedsfeed til web

Ritzau Fokus leverer nyhedsfeeds til både etablerede og nystartede netmedier. Ritzau Fokus Basisnyheder er en nyhedspakke, hvor du er opdateret med nyheder døgnet og året rundt i kategorierne indland, udland, sport, erhverv, politik og krim.



Underholdning

Vi er med på den røde løber, til koncerterne, pressemøderne, på filmoptagelserne, til festivalerne, de største tv-shows og meget andet. Ritzau Fokus’ underholdningsredaktion leverer hver dag de mest interessante nyheder om de kendte. De sociale medier overvåges og via vores store kildenetværk får vi hver uge unikke nyheder. Ofte har Ritzau Fokus store underholdningsnyheder solo.





Unikke nyheder

Indhold er guld værd, når læsere, brugere og kunder skal tiltrækkes.
Ritzau Fokus kan fungere som din nyhedsredaktion og levere journalistiske højkvalitetsprodukter, der rammer præcis det fokus og det publikum du ønsker. Det kan være større og mindre daglige nyhedsproduktioner og produktion af større temaer.





Penge, forbrug og sundhed

Ritzau Fokus går tæt på danskernes hverdag med tjenesten penge, forbrug og sundhed. Vi stiller skarpt på de emner inden for privatøkonomi, forbrug og personlig sundhed/velvære, der har relevans for danskerne. Vi arbejder med news-you-can-use, så nyhederne altid er relevante, trafikskabende og oplagt til at blive delt på sociale medier.





Videonyheder og videografik

Hver dag producerer Ritzau Fokus en række videonyheder til web.
Vi udvælger de mest interessante internationale nyheder og billeder, som vi bearbejder med dansk speak, tekster og klipper til, så indslagene passer perfekt til web. Ritzau Fokus producerer videografikker, der på en hurtig og nem forståelig måde forklarer svære problemstillinger, der er oppe i tiden.

Rejsenyheder

De nyeste tendenser, rejsemål, priser, råd, guides og meget andet om rejser. Vi følger rejsemarkedet tæt og leverer hver dag de mest interessante nyheder, der klæder danskerne på til gode ferieoplevelser, besparelser og som også fascinerer og sætter fantasien i gang.





Royale nyheder

Vi følger de vestlige kongehuse tæt og skriver hver dag de mest interessante royale nyheder, så læserne altid er opdateret på, hvad der sker i den royale verden. Royale nyheder er enormt populære og er noget af det, der bliver delt rigtig meget på sociale medier.





Client publishing

Direkte kontakt til kunden med samspil om indhold. Ritzau Fokus kan tale direkte med kunden, der har brug for indhold, som skal publiceres på dit medie. Den løbende indholdsproduktion, med alt hvad det indebærer, tager vi os af.





Podcast

Nyheder og indhold på en nem om bekvem måde. Ritzau Fokus leverer dagligt nyheder og indhold som podcast, der kan lyttes til på mobiltelefonen, i bilen og på computeren. Podcast produceres i vores eget professionelle lydstudie.